Kun for jer
Både når jeres gruppe er lille og når jeres gruppe er stor, er mit fokus på at give alle interesserede værktøjer og inspiration, som kan bruges til at gå i gang med - eller fortsætte med - at få det godt, bedre eller endnu bedre.
Omsættes inspiration og værktøjer til handling sker der forvandling med mulighed for umiddelbart at se resultater.
Få nye indsigter, færdigheder og oplevelser sammen med dine venner, kolleger eller familie.
Jeg viser hvordan du kan lære i en atmosfære hvor smil og spørgsmål er tilladte, og hvor erfaringsudveksling og praktiske øvelser eller faktiske eksempler øger forståelsen.
Klar dig godt til eksamen - og i livet
Praktisk træning for DIG, der vil opleve ro, klarhed og gode resultater ved eksamen, jobsamtale eller lønforhandling.
Færdighederne du opnår, er også brugbare i dit studium - i din hverdag - i livet…
Kurset/ Workshoppen/ Temamødet er for dig, der ønsker at bevare overblikket og selv være tilfreds med din præstation.
Positive vinkler på stress
En workshop hvis formål det er at give deltagerne værktøjer, som kan bruges her og nu, således at stress kan elimineres eller anvendes - konstruktivt og positivt.
Få overblik og bevar det
Når du skal til eksamen, køreprøve, jobsamtale, lønsamtale m.v. kan generthed og nervøsitet være grunden til, at du ikke selv er tilfreds med din præstation. Det er der løsninger for. Fokus på vores bløde punkter kan ændre dem til at blive vores styrker.
At turde sige noget
Styrk dit mod til at udtrykke dig bedre ved at lære at turde sige noget.
Gennem praktiske øvelser, samtale, erfaringsudveksling og blid feed-back får du faktiske erfaringer, som du kan bruge alle de steder, du ønsker at udtrykke dig - eller bidrage - i din verden.
Isbrydning åbner for læring og nærvær
En Isbrydningsworkshop er for grupper, der ønsker eller skal lære hinanden at kende 'hurtigt'.
Isbrydning er godt i forbindelse med start på en temadag, et weekend- eller ugekursus. Isbrydning kan også bruges i virksomheder, afdelinger, institutioner, foreninger m.v.
Isbrydning er eksempler på klar kommunikation, kroppens sprog og ressourcer, nye vinkler og en god oplevelse - ude på gulvet - sammen.
Uddannelsessteder
Jeg har erfaringer med holdundervisning af undervisere og arbejdsløse, at undervise enkeltpersoner i dansk samt at lede studiegrupper i italiensk.
Jeg vil gerne have erfaring med at undervise andre interesserede.
Foredraget Positiv Tænkning - Hvorfor og Hvordan kan tilpasses jeres studerende.
Læs generelt om foredraget her (pdf-fil).
Jeg har endvidere omfattende erfaring med at undervise i At turde sige noget, Aktiv Lytning og Assertion samt med at lave Eksamenskurser.
Honorar efter aftale.
Kontakt mig for aftaler om tid og sted