Månestråle - Hvorfor...

At ændre mit efternavn til Månestråle er en "ungdomsting", som var vældig dybfølt. Konsekvenserne havde jeg ingen forestilling om i foråret 1986, hvor beslutningen blev taget.

Til min historie hører ret mange mørke barndomserfaringer, og efter at have beskæftiget mig intenst med personlig- og spirituel udvikling gennem - på det tidspunkt - fire år, og da jeg boede sammen med 3 andre voksne - voksende - samt 2 børn i Andelsboligforeningen Månestrålen, var det - en sen nat - meget oplagt at tage "storfamilienavnet" for at bekræfte "det lyse i livet".

Baggrunden for etableringen af A/B Månestrålen var bl.a. en forestilling om, at vi fire voksende voksne kunne og ville "leve lykkeligt" sammen - længe. Vores virkelighed viste dog - med tiden, - at vi nok levede lykkeligst hver for sig. Dette fandt vi ud af kort tid efter at Statsamtet havde godkendt navnet Månestråle, som mit efternavn.

Hvad er meningen

Vores "gåen hver til sit" ændrede ikke på de positive egenskaber, der kan tillægges en månestråle.

En månestråle er reflekteret lys.

Så vidt jeg forstår, er en månestråle en refleksion af solens lys. Det billede var, og er stadig, meningsfyldt for mig. Reflekteret lys. Lys "kastet tilbage" - lys "kastet på" eller lys "kastet over" - noget.

En månestråle er, symbolsk, et lyspunkt. Og det var - og er - meget meningsfuldt for mig i mit helt private liv, at se efter lyspunkter.

At være den jeg er

Mit navn har givet mig nogle interessante "oplevelser". Beslutningen blev, som nævnt ovenfor, taget i foråret 1986, og på det tidspunkt vidste jeg ikke, at jeg skulle blive "en offentlig person".

I begyndelsen, hvor jeg tilbød min undervisning, var der deltagere, som betalte for at se om jeg var en indianer eller en hippie … Desuden har jeg engang - helt klart - fået den besked, at bestyrelsen for en virksomhed ikke ville handle med mig med mindre jeg skiftede mit navn. Det var "en hård nød at knække". Jeg blev "ramt" på noget væsentligt - inde under huden.

Efter nogen "snøften" blev jeg enig med mig selv om, at jeg er, som jeg er. Jeg boede på det tidspunkt på en adresse med postnummeret 2450 København NV, brugte størrelse 46 i tøj og havde en krop, som ikke så ud som de der oftest ses i modebladene. Jeg tænkte: "Hvis jeg ændrer mit efternavn, vil der måske - så, være noget nyt i vejen. Mit postnummer, min vægt, mit udseende. Ting, som i min virkelighed ikke har særlig meget at gøre med om jeg "kan levere varen"".

Min mor, som har haft stor indflydelse på mig, holdt meget tidlig "tale" om, at "man" ikke skal fornægte sine rødder. Jeg er født: Birgit Lundby. Mit fødenavn er i nogen grad belastet for mig, fordi min farfar var sognefoged, hvilket bl.a. betød at alle i familien "skulle opføre sig ordentligt og passe på vores gode navn og rygte"… I sig selv en rigtig god idé, men når der ikke liige er en facitliste, og det nærmest tager vejret fra en at gå på listefødder, så har det også uheldige følgevirkninger.

Jeg besluttede, kraftigt "vejledt" af min mor, at mit navn skulle være: Birgit Lundby Månestråle. Det var også historisk meningsfuldt: Først besluttede mine forældre mit fornavn, så blev jeg døbt med for- og efternavn, og senere markerede jeg et vendepunkt i mit liv ved at lade mit gamle efternavn blive mit mellemnavn - og - tilføje Månestråle, som mit efternavn.

Og, JA, det er mit helt officielle navn: Birgit Månestråle. Sådan underskriver jeg mig. Sådan står der i alle officielle papirer.

I mange år tænkte jeg: "Når mine forældre dør, så dropper jeg mit fødenavn". Men jeg turde ikke før de begge var døde. Den dag min mor blev begravet, som den sidste af mine forældre, gik jeg tur på kirkegården sammen med min familie, herunder min ene brors søn, hvis morforældre også er begravet på samme kirkegård, ganske som mine fire bedsteforældre og andre slægtninge. I det øjeblik indså jeg værdien af "at høre med" - og - betydningen af at være del af en slægt. Herfra har jeg fred med at hedde: Birgit Lundby Månestråle, og at kalde mig Birgit Månestråle.