55 minutters Positive Oplevelser

den 11. maj 2010.

Først - sov jeg godt.

Så - vågnede jeg - og, overvejede ”hvad jeg helst ville”: Sove mere, læse italiensk, gå en tur eller cykle en tur. Jeg besluttede at cykle.

I ro klædte jeg mig på. Fandt en bærepose frem. Kom en banan i en lille pose og fyldte en flaske halvt med vand. I bæreposen var en anden bærepose og en tynd plasticpose.

Kys, kys til min søde mand - og, så - ned ad trappen.

Åh, hvilken morgenstund.

Alt var lyst og næsten tyst.

Tak for mit gode Odlo undertøj, en gave fra min søster, og tak for det praktiske og pæne træningstøj.

Næsten straks får jeg øje på en tom ølflaske, som bekræfter mig i AT der ER penge på vej samt at JEG SER værdier - overalt.

Jeg har ikke lyst til at høre på en klirrende flaske mens jeg cykler - så, jeg ”tager chancen” og lader den stå. Hvis den er til mig, vil den være der, når jeg kommer igen. Ellers er jeg glad for AT have set den.

I cykelskuret står min elskede cykel, som har det godt.

Jeg ta’r den ud. Mærker at der er masser af luft i ringene. Tager mit varme pandebånd og mine fleecehandsker på. Bæreposen på bagagebæreren - og, så op på min elskede cykel.

Cykle er en af de ting jeg véd - jeg kan.

Jeg har kørt cykelløb intenst i 6 år - for år siden.

Genkendelsen i kroppen er skøn.

Jeg ser på mit ur. 5.55.

Jeg ælsker ”hyggelige tal” - 555 f.eks.

Og - ned ad bakke det går. Hvilken luksus.

Græsset er hvidligt af rimfrost. I maj !

Skøn følelse - for mig.

ALT er smukt denne morgen.

De forårsgrønne blade på træerne især.

Stille og roligt triller min cykel.

En bagfrakommende kvinde på cykel hilser mig god morgen.

Det gør mig - ekstra glad.

Tak for det.

I det hele taget: Tak fordi al denne fred og skønhed er mig til del.

Jeg har GOOOD tid.

Masser af tid.

Skal først ”en hel masse” fra kl. 09.30.

Jeg nyder hvert øjeblik. Indsnuser alt.

Stille og roligt.

Kvinden på cyklen drejer til venstre. Gætter på hvad hun mon skal. Tænkte på et rengøringsjob, men måske var hun på vej til trinbrættet for at tage toget…

Jeg drejer til højre ind i Sørup Hegn, der er som - en drøm.

Jeg kører og tænker: Mine drømme går i opfyldelse. Mine drømme opfyldes.

Det er så sandt så sandt - og jeg nyder, at jeg nyder det.

Og, alt det jeg SER samt AT jeg KAN se.

Tænker på Hawaii, som jeg vandt en rejse til for en del år siden.

Jeg ventede næsten et år på at komme afsted - og, i ventetiden øvede jeg mig i at forestille mig, hvad ESSENSEN ved Hawaii ville være.

Del af svaret var: Opmærksomt nærvær og god tid.

Dengang - som nu idag, og mange andre øjeblikke i mit liv, havde jeg mange øjeblikke med opmærksomt nærvær.

…

Stille og roligt - morgenfrisk, at dreje ind i Sørup Hegn, som er en skov - og, som denne morgen var såååååå forårsgrøn - var SÅ overvældende smukt, at jeg simpelthen måtte stoppe.

Jeg stod af min cykel - og, stod.

Stod - og stod - og sansede. Lyttede, så.

Og, til min forbavselse så jeg en - mus.

En mus - af alt.

Lille og sød.

D.v.s. jeg véd jo ikke om den var sød, men den var lille.

Den så ud somom den kom ud af sit hjem - og, som jeg, nød at være vågen.

Sjovt nok har jeg i min barndom haft mange såkaldte dårlige oplevelser med mus, men denne mus - og, min oplevelse med den - var - positiv.

RIGTIG godt. For mig.

Lidt efter så jeg en anden mus.

Tænkte at det måtte være - skovmus, når nu jeg ser dem i skoven…

…

Også, mens jeg drejede ind i skoven, nåede jeg at tænke på min nye ven, som jeg har mødt via Stefan: Gerhard Ritter, der har skrevet bogen: Succes med dit liv.

I den skriver han flere gange: Hold inde min ven.

Og - det var den tanke, som - også - medvirkede til at jeg - stoppede op.

…

Og, gennem mit liv har jeg sååååå mange gode oplevelser med denne Positive Selvbekræftelse:

Jeg belønnes for at gå nye veje.

Således også idag. Jeg er blevet så rigeligt belønnet for - at stoppe op.

…

Jeg gjorde det flere gange på min korte tur.

Og, en af gangende tænkte jeg - at den følelse der var i mig - denne storhed. Al den skønhed - er - eller må være - som at være i en urskov - langt væk.

Og - endnu engang - bekræftes jeg i - at det jeg (og vi) virkelig ønsker KAN være HER og NU - når blot vi er opmærksomme. Når blot vi griber LIVET - nu.

Det er ikke nødvendigt at rejse langt for at have storslåede øjeblikke.

Øjeblikkene er HER - nu.

Det skriver Gerhard Ritter også om. Eller, jeg læser det, når jeg læser hans bog.

”Livet er her hele tiden” - min (og din, vores) kunst er, at lægge mærke til det.

Jeg, Birgit, har, efter at jeg har læst i bogen: Succes med dit liv, fået en - særlig følelse - af at være - rejsende gæst - i livet. Det er en ganske særlig fornemmelse. En stor og stille følelse. Af nærvær og taknemmelighed. Værd at opleve - for enhver.

Skovens storhed blev ”for overvældende” så jeg måtte cykle lidt til - for, så, igen - at stoppe op.

WOW. Det er MIG som er HER.

Og SER - alt hvad der er - og sker.

…

En lille bakketop inspirerer mig til at sætte mig op på min cykel og ”bare nyde farten” - nedad.

Da farten er aftaget, er jeg nået til en firkant på vejen, som deler golfbanen i to.

Her sætter jeg min cykel på støttefoden - fremtager min banan, som jeg spiser - i ro, mens jeg SER alt hvad mit øje kan se - af smukt.

Denne morgens mulighed - denne morgens fryd og fred (citat fra sang af Johannes Møllehave).

Wow. Dette er rigdom. Dette er overflod. This is abundance and prosperity.

…

De store digtere må have haft lignende øjeblikke:

”Nu vågne alle Guds fugle små”.

”Op, al den ting, som Gud har gjort”.

”Morgenstund har Guld i mund”

”Nu titte til hinanden de favre blomster små”

”Gud ske tak og lov, vi så dejligt sov ……….. nu som fuglen frisk - rask som havets fisk…. morgensolen titter gennem ruden”.

…

Også jeg ser solen titte frem mellem træernes toppe i de helt vidunderligt grønne blade.

”Lysets engel går med glans”.

Alt er stort denne morgen.

Og, smukt.

…

Tænker på Inger, der i søndags opfordrede os til ”at se op”.

Her mente hun ”op til Gud”.

Men - det er altså også en god idé ”bare at se op” - for at SE.

Se i træets top.

Se himlen.

Se solen.

Se ud.

Se ind.

”Se, det summer at sol over engen”

og se ind i skoven.

Men - se også ind i mig selv. Og, i dig.

…

Tænker på Marianne, min super støttekvinde, som engang forslog mig at RUMME GLÆDEN selv.

Jeg tænker på det - denne morgen, hvor jeg ville ønske, at jeg havde nogen at dele dette store med.

Disse - øjeblikke - al den skønhed.

Tænker på min mand, som sover, endnu. På min mor, som er død - på min far, som heller ikke lever mere.

Græder.

Er taknemmelig.

JEG lever. Jeg er. Jeg ser. JEG er her.

…

Mine drømme opfyldes.

Sååå mange gange i min barndom ønskede jeg at tage ned til skoven, men turde ikke. Fordi, fordi…

NU - er jeg HER. I skoven.

Wow.

Og, Tak.

…

Alting har en ende - og - nu må jeg hjem igen.

Jeg cykler. Og, nyder at mærke benenes bevægelser. Ja, jeg kan. Yes we can.

Mig og min ben - på denne cykel.

Det er en gave at vide, at der er noget jeg er god til.

Og - der er rent faktisk mange ting jeg er god til.

Rigdom er at vide det.

…

Op ad bakke. Mange vågner.

En bil kører ud fra en garage. Det ligner den lille mus, som kom ud af sin ”garage”.

Tænker på digtet om kaniner, som Per reciterede for os i søndags.

Der er mange lighedspunkter for alle levende.

Det er interessant at være opmærksom. Også på det.

…

Flere på cykel. Flere biler. JEG er rig fordi jeg smiler og nyder mit liv.

Flere ser sammenbidte ud.

Jeg er lykkelig for mine valg.

Og, for det gode råd jeg fik for MANGE år siden - og, som jeg i MANGE år har praktiseret, nemlig at stå en time tidligere op.

Birgits time - hvor jeg ikke SKAL noget bestemt. Det er sååå godt. For mig.

Kan anbefales til enhver.

Og, hvis tanken er ny for dig, der måtte læse dette, begynd med at tænke på muligheden.

Lav din egen variant. Begynd med 5 minutter eller 10. Og, gør noget (mere) af det du virkelig kan li’.

Da jeg drejer ind i rundkørslen før gågaden - er bilisterne - fint opmærksomme. Tak for det.

Da jeg kommer til stedet med den tomme flaske - er den der stadig.

Jeg belønnes for at være modig nok til at vente.

Også - tak for det.